Friday, September 23, 2016

Sort is og lidt billeder fra Fanø

AD's Sort Is er færdig. Jeg har ellers haft den hængende længe på en bøjle uden af hæfte under ærmerne - mest på grund af at jeg var træt af halsudskæringen. Den skulle stå "råt" uden kant ifølge Annette Danielsens opskrift, men min kant var bare ikke særlig pæn, og det var den ribkant jeg havde strikket heller ikke.Strikkepigerne kom på besøg og forslog en lille rullekant. Selvfølgelig! Nu er trøjen færdig.


Strikket i Donegal Tweed fra Karen-Ditte køb flere år tilbage på Fanø samt lidt tynd uld nederst på ærmerne og i halsen. Ærmerne blev sådan fordi jeg ikke var sikker på at jeg havde garn nok. Det havde jeg nu, så det krumspring ville jeg egentlig gerne have været foruden. Men - alt i alt er den blevet OK.


Garnet har t meget smukt farvespil.

Sidste weekend foregik på Fanø, der igen afholdte Strikkefestival. Berit, Tine og jeg havde lejet luksus campinghytte, og var igen heldige med vejret. Sol stort set fra morgen til aften. Det blev til ture i det store telt i Nordby, hvor rigtig mange stande holdt til, strøgtur i Nordby og en tur til Sønderho. Derudover strik og hygge i og uden for hytten.


Jeg besøgte også en kollega som har sommerhus på Fanø og kom på tur langs stranden. Fantastisk strand. I det hele taget er Fanø en meget smuk ø med landskabet og de mange gamle huse.

Tænker tit på at vi har mistet noget i vores kulturarv når Helle viser sin flotte norske nationaldragt. På Fanø (i hvertfald på festivallen) er dragten stadig i fokus. Skøn fortælling af forskellen på dragten i Nordby og Sønderhø. Brudene fik syet pynten fast på hovedet.



Lidt indkøb: Madelin Tosh garn til en ribtrøje. På standen havde alle sælgerne trøjen på og jeg måtte bare have garn til den.


Ellers var der masser af andet inspiration. Specielt flotte var G'uld pigernes stand og Nordiske Masker.


Sunday, September 4, 2016

Ormegraverpigens nattrøje - den er langt om længe færdig

Idéen kom til mig på Fanø sidste år da vi stod i Christel Seyfarths butik, hvor der hang mange forskellige udgaver af trøjen. Garn hjemme på hylderne faldt på plads og samtidig hjalp Birthe Sahls smukke knapper til (billederne gengiver ikke helt knappernes flotte farver - bl.a. er 2. nederste knap helt orange). Og her er så langt om længe resultatet - næsten 1 helt år senere:


Det har været et kæmpe arbejde og jeg gik død i den flere gange under vejs. Det er ingen sag at strikke selve bullen og ærmerne, men så skal der klippes op og strikkes indlæg både til forstykker, nak og ærmer og der skal syes sammen. Faktisk er der rigtig, rigtig meget der skal syes sammen! Kantbånden skal syes på både fra retsiden og fra vrangsiden, og alt belægning skal syes fast. Jeg tror det var tanken om de smukke keramikknapper, der endelig gjorde at trøjen blev færdig.



I går blev dagen, hvor jeg strikkede det allersidste: kantbåndet var for kort - 5 rapporter mere!, og så manglede jeg indlæggene til ærmerne og sy det sidste sammen. Den blev puttet i vaskemaskinen og lagt til tørre, og i dag manglede kun knapperne. Jeg er faktisk blevet en smule "høj" af ENDELIG at have færdiggjort dette projekt.

Når jeg vender vrangen ud på trøjen, kan man rigtigt se alt det ekstra arbejdet der er i at strikke denne model, og jeg er ikke "hoppet over hvor gærdet er lavest":


Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig gør det i gen, men jeg gør det i hvert fald ikke foreløbig. Der ligger en råhvid sag med sort stribe og pusler inde i mit hoved, men det kan være at den aldrig kommer ud :-)

Faktaboks: Jeg har strikke den mindste størrelse i bredden og den største i længden (måske endda plus lidt mere). Ærmerne ville helt klart være blevet alt for bredde så der tog jeg ikke så ofte ud, og endte med et noget lavere maskeantal end der stod i opskriften (ca. 25 mindre end i opskriften). Til lommeklapperne har jeg valgt den 3. største størrelse, da jeg synes at de små klapper, der sad på nogle af trøjerne i butikken i Nordby så helt forkert proportioneret ud - de var for smalle.


Garnet er en blanding af Knold og Geilsk tynd uld. I følge opskriften skulle der bruges mere end jeg havde på lager i stribefarverne, så jeg tilkøbte 3 nøgler (lilla, rød og organge) inden jeg gik i gang, så jeg var sikker på indfarvning/ens stribefarver til hele trøjen. Det var nu absolut ikke nødvendigt. Jeg har brugt langt mindre garn end der står i opskriften også selv om længden svarer til den største størrelse.

HOT og NOT: Helt klart HOT (håber jeg med alt det arbejde). Jeg gjorde mig umage med at få den rigtige længde i skødet, og indtagninger til taljen så pasformen er blevet god.

Det næste "skøre" projekt tror jeg bliver Sweater for a Rainy Day af Helga Isager. Så kan jeg få brugt lidt flere rester.


Billedet er fra stand i Todbjerg - Sidste weekend bød nemlig på Strik i Todbjerg. Det var igen et rigtig godt arrangement af Annette Danielsen, der præsenterede sine nye bøger. Derudover var der mange andre designere som udstillede. Jeg kom hjem fuld af inspiration.


Frokost i Annettes baghave:


Forrige weekend var jeg en tur på Fur sammen med min mand for at fejre 18 års bryllupsdag. Jørgen inviterede på weekend, og ungerne er jo nu så store at de kan passe sig selv. Faktisk tror jeg de glædede sig rigtig meget til at have huset for sig selv :-) Jeg fik lidt garn med hjem fra Lisbeth Klodes Gårdbutik. Fredag aften spiste vi på Strandhotellet og fik nok de bedste burgere nogen sinde. Lørdag aften var vi lidt trætte (der var jo håndbold OL semifinale om natten), så det blev til take away salat fra samme sted. SÅ lækkert.


Vi boede på en nyistandsat gård - Skovgården. 


Garnet fra Fur skal bruges til sjalet Helsingør fra bogen Urban som jeg købte i Todbjerg.


Med hjem fra Todbjerg kom også kit til Sort Top - en hæklet top, som egentlig er overdelen til kjolen i bogen Nordiske Masker 3. Den glæder jeg mig til at komme i gang med.


Fanø nærmer sig - Det glæder jeg mig også til :-). Berit, Tine og jeg tager afsted allerede torsdag aften,. Vi får rigtig god tid i år til både at komme rundt på øen, men også til at hygge og strikke. Fanøtrøjen - den skal da med!

Monday, August 8, 2016

Blå Blonde

Da Lene var på besøg i sommer havde hun en gave med: 8 nøgler mørkeblåt Elastico fra Lana Grossa. Garnet skulle omsættes til den helt rigtige bluse, så der blev kigget i strikkebøger, prøvestrikket og trævlet op i et par dage. Til sidst endte det som en Kim Hargreaves inspireret bluse - en kombination af Prarie (den bølgede kan forneden på ærmer og bluse), Angie (ribkanten vendt om og ændret med mere hulmønster) og Misty (mønteret på trøjen) og så tilpasset med maskeantal efter garntykkelsen. Jeg er blevet ganske godt tilfreds med resultatet.


Det eneste jeg måske vil ændre er knapperne - og det kan jeg jo stadig nå. De blå knapper var på lager, og dermed lige ved hånden, men måske ikke helt lige den rigtige nuance. Den lille glasperle synes jeg var sjov som idé, men - jeg ved ikke rigtig....



Jeg havde blusen på tirsdag i sidste uge, og den var rigtig behagelig. En overskyet dag med lidt sol og regn. Den perfekte sommerbluse til vejret.


Blusen er strikket på p3,23 mm og 4 mm. Jeg har brugt lidt mere end 7 nøgler garn (ca. 370 gram).
Elastico er et meget dejligt garn at arbejde med. Det består af 96% bomuld og 4% polyester. De 4% gør garnet let og lidt mere elastisk end almindeligt bomuldsgarn er.

Jeg pønser på en bluse i mørkt rød - når det bliver december (og det gør det jo snart....) bliver rødt automatisk lidt "hot" :-). Jeg kan se at CityStoffer og garn har Elastico på tilbud lige nu, og de har en flot mørk rød på lager......

Tusind tak for de mange kommentarer til Prairie 1 og 2. Jeg har holdt sommerferie fra computeren - også privat, så jeg er bag ud med kommentarer på bloggene. Jeg skal en tur rundt i denne uge.

Friday, August 5, 2016

Sort sommer blonde bluse - Prairie nr. 2

Prairie nr. 2 er strikket færdig, og har været i brug flere gange i løbet af sommerferien. Jeg er også rigtig glad for denne version af bluse, som er strikket i Havblik fra Tante Grøn. Det var første gang jeg strikkede i dette garn, men absolut ikke sidste. Garnet er meget, meget behageligt at have i hænderne, og der er en fin elasticitet i garnet selv om det er bomuld.


Blusen er blevet en smule kortere end forventet - jeg havde ikke taget højde for at garnet krøb i vask.


Faktaboks: Info om model, størrelse og ændringer findes her. Garnet var lagergarn købt på Fanø for et par år siden. Jeg har brugt 400 gr. (4 stk. 100 grams nøgler) til blusen. Sorte enkle knapper fra City Stoffer & Garn.


På pindene har været endnu en blondebluse strikket i det lækre blå Elastico som jeg fik i gave da Lene var på besøg. Den er faktisk færdig og har været "på" på arbejde i dag - mere om den senere.


En dejlig sommerferie er slut og jeg er på arbejde igen. Jeg har virkelig holdt ferie - og har nydt det!

Saturday, July 9, 2016

Min sommer bluse i bomuld og silke

Min Prairie er klar til sommerbrug. Faktisk havde den premiere i mandags, og den er helt perfekt og rigtig dejlig at have på. Passende til en dansk sommer, der viser sig lidt fra den blandede side. Jeg syede knapper i om søndagen, og om der så havde været 40 grader om mandagen, så skulle den bare på :-)


Faktaboks: Modellen Prairie fra Kim Hargreaves bog Wilder. Strikket i Karen Noes garn Rustik, der består af 2-trådet Bourettesilke og 2 tråde tynd, Merceriseret Bomuld med en smule farvespil. Garnforbrug ca. 275 gram. Jeg har strikket en str. X-small i bredden og en large i længden. Modellen er kort (KH's modeller er generelt for korte til mig) - så jeg har strikket ca. 4 cm til på selve trøjen. Når jeg mixer størrelserne på den måde, skal jeg også huske at ærmekublen skal være længere/højere end i opskriften, for at det passer sammen.


Der er en fejl i opskriften - heldigvis var Lene vaks ved tasterne på mobilen, så jeg kunne komme videre. Jeg ændrede opsætningspinden til kun at være en udtagningspind, og gik derefter direkte til mønsterpindene, og så gik det bare derudaf.


Der er brugt i alt 16 knapper - 5 i hver side og 6 i lukningen på ryggen. Små perlemorsknapper købt hos City Stoffer og Garn.


4 ud af de 6 nøgler blev købt for gavekortet jeg fik til min 50 års fødselsdag til butikken i Tind, og de sidste 2 er købt på nettet i Karen Noes webshop. Jeg turde næsten ikke åbne pakken med de sidste 2 nøgler, for jeg var kommet rigtig langt med blusen, og hvad skulle jeg gøre hvis indfarvningen ikke passede. Det gjorde den - det er umuligt at se forskel. Heldigvis.


Denne bluse bliver en af mine ynglings. Let, luftig og samtidig lidt lun. Lyder det mærkeligt?
Prøv det :-)
Jeg har faktisk strikket en mere i sort - den ligger lige nu og venter på at blive syet sammen. Mere om den senere.


Der skal lige en kop kaffe mere til, så fatter jeg synålen. God weekend - juuuhuuu 3 ugers sommerferie er lige begyndt.

Sunday, June 26, 2016

Terrassestrik med en (strikke)heks og godt gang i bomulden....

Vores sidste aftale blev aflyst, så jeg glædede mig ekstra meget til at Lene kom til terrassestrik i denne weekend. Vi har hver gang, siden sommertraditionen startede, siddet ude. Godt nok blev brunch i år indtaget i stuen, men alt strik foregik på terrassen. Da det begyndte at regne rykkede vi ind under halvtag, og fik kun lidt våde tæer. Det er altid så dejligt livsbekræftende at være sammen med Lene. Vores fælles glæde ved garn og strik bliver selvfølgelig behandlet, og samtidig får vi vendt verdenssituationen på en måde så vi  "kommer hele vejen rundt".

Brunch med lidt af hvert stod klar.


Vi har små skovjordbær mange steder i haven. De har sået sig selv, og vi synes det er dejligt med spiseligt bunddække.  De gør sig godt i tilbehør til skyer og på kager.

 

Lene i gang med en spændende sommerbluse i Elastico. Bemærk - Lenes kop og glas står på armlænet til stolen. Jeg indledte dagen med at tabe min mobiltelefon på gulvet i badeværelset (den overlevede), skære mig i en finger (av!), og vælte lysestager på gulvet, så min kop står på fliserne.......


Jeg fik en meget fin gave - mørkeblåt Elastico fra Lana Grossa.


Det bliver forvandlet til ZigZag trøjen fra Knitty.com, som længe har været på min favoritønskestrikkeliste. Nu har jeg fået garnet, der passer til.


Jeg er kommet til monteringen af Prairie. Det kunne jeg ikke koncentrere mig om, da Lene var på besøg,


- i stedet strikkede jeg på en sort Prairie i bomuldsgarn fra Tante Grøn købt for nogle år siden på Fanø.


Jeg har også fået gang i "Blomster og Blade" fra Karen Noe, men det er absolut ikke "snakkestrik". Der kræves koncentration. Diagrammet til blomster og blade er på 47 pinde. Garnet (det + garn til råhvid Prairie) købte jeg sidste sommer for gavekortet, jeg fik af mine kollegaer i 50 års fødselsdagsgave, i den dejlige butik i Tind. Det er skønt at se den fine gave blive til noget brugbart.


Søndagen startede med en løbetur på 5 km sammen med Bastian. Først på turen var det perfekt løbevejr - overskyet og en frisk brise. Det blev dog hurtigt varmt - for varmt til en lille hundefyr med pels, så det blev til løbe i skygge og gåtur i sol.


Jeg har stort set intet fornuftigt foretaget mig i dag. Der er sat lidt vasketøj over, men ellers har jeg hygget med strik og en tur ved symaskinen. En hurtig T-shirt syet af 2 rester til kr. 49 per styk købt i City Stoffer og Garn. Bluse til kr. 100 og 1 times arbejdstid. Kan bruges med blå top og cowboybukser.